Fælles Jammerbugt stand på Karriemessen 2018

Når Karrieremessen i Aalborg skydes i gang den 6. marts, så deltager Jammerbugt Kommune og Vækst Jammerbugt sammen med de to private virksomheder konsulentvirksomhed mySupply ApS og Migatronic Automation på en stor fællesstand.

Dagsordenen er at profilere Jammerbugt Kommune som et attraktivt sted for højtuddannede fra bl.a. Aalborg Universitet, og få denne gruppe til at overveje private virksomheder såvel som kommunen i forbindelse med job og beskæftigelse.

På messen markedsfører vi Jammerbugt Kommune helt overordnet som geografisk sted samtidig med, at vi fortæller om, at kommunen er en spændende arbejdsplads, hvor der er brug for mange forskellige typer af kandidater, fortæller borgmester Mogens Gade.

På karrieremessen kommer Vækst Jammerbugt med specifikke ønsker og behov fra private virksomheder omkring studiejobs, praktikpladser og samarbejdsprojekter. Et tiltag der er med til at skaffe flere studerende til det lokale erhvervsliv, herunder bandt andet til de to deltagende virksomheder på standen, nemlig mySupply og Migatronic Automation.

Private virksomheder deltager på messen
mySupply ApS er én af landets førende konsulentvirksomheder med produkter og ydelser inden for e-handel i offentligt og privat regi, integrationsopgaver, samhandel og udveksling af elektroniske forretningsdokumenter. mySupply har medvirket i udviklingen af den elektroniske faktura, og virksomheden har mange små og store virksomheder blandt referencerne.

Migatronic Automation A/S er et datterselskab i Migatronic-koncernen, som er en af Europas førende inden for udvikling, produktion og salg af svejsemaskiner. Migatronic Automation konstruerer og leverer konkurrencedygtige svejseautomatiseringsløsninger med fokus på at øge kvaliteten og effektiviteten hos kunderne, som typisk er metalforarbejdende virksomheder i Danmark og Skandinavien. Migatronic Automation er vinder af Innovationsprisen "Tag Fat" i Jammerbugt Kommune 2018.

Mød os

Mød repræsentanter på Jammerbugt standen på Karrieremessen 2018 i Gigantium, Aalborg den 6. marts fra kl. 10.00 – 16.00.

Borgmester Mogens Gade vil også være på Jammerbugt standen fra ca. 10.15, hvor pressen er meget velkommen.

Lige nu...

Mød LBS Staal

Nystartet Pandrup-virksomhed med stor succes!

NordVest Smart Production

Bliv klar til Industri 4,0

Se hvad vi kan gøre for dig

Millionbevilling til udvikling af produktionserhvervet i Jammerbugt Kommune

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Har du overvejet at tage en praktikant?

Sommertræf 2018

Eksklusivt på TV2Nord