Karrieremesse 2020

Tag med Vækst Jammerbugt og Jammerbugt Kommune på Aalborg Universitets karrieremesse - Vi brander os sammen på en stor fælles Jammerbugt stand

Tirsdag den 3. marts 2020 kl. 10.00-16.00 åbner Aalborg Universitet dørene til Karrieremesse. Karrieremessen afholdes hvert år i marts måned i Gigantium i Aalborg, og er en af Danmarks største job,- og karrieremesser. Karrieremessen besøges af studerende fra både Aalborg Universitet og UCN, der primært er på deres sidste del af deres uddannelse eller nyligt dimitterede. De studerende søger både job, praktikker, studiejob og studiesamarbejder med virksomheder.

En fælles Jammerbugt stand brander jobmuligheder i Jammerbugten
Som virksomhed i Jammerbugt Kommune har du mulighed for at blive en del af en stor fælles Jammerbugt stand, hvor Vækst Jammerbugt, Jammerbugt Kommune og lokale virksomheder står sammen. Målet med fællesstanden er at rykke stærkt ud og markedsføre os i fællesskab. På den måde får vi sendt et stærkt signal om, at der i Jammerbugten er meget ”at komme efter” på jobsiden, og vi får sammen fortalt historien om, at vores kommune er en attraktiv erhvervs,- og arbejdsstedskommune.

Dit udbytte af deltagelse på den fælles Jammerbugt stand
Karrieremessen er din mulighed for bl.a. at:

  • fortælle om karriere i netop din virksomhed
  • synliggøre nuværende eller kommende jobåbninger
  • brande jeres virksomheds værdier og karrieremuligheder
  • få en 1-1 snak med netop de studerende, I kunne tænke jer at samarbejde med – nu eller på lang sigt.
  • tiltrække de helt rigtige kandidater.
  • Snakke med (måske) kommende nye medarbejdere
  • Blive klogere på forskellige typer studerende og deres kompetencer.

Pris
Prisen for at være med på den fælles Jammerbugtstand kr. 5000,- excl. forplejning. (Normalpris 18.000)

Vækst Jammerbugt sørger for
Vækst Jammerbugt sørger for at lave presse op til messen, så vi får fortalt den gode historie. Vi sørger også for den praktiske opsætning af standen med borde, stole ect.

Du / din virksomhed skal ”blot” komme med 1-2 roll-up´s, materiale om jeres virksomhed (måske et jobopslag), og 1-2 personer som er klar til at møde de måske kommende medarbejdere / studiejobbere / praktikanter etc.

Kontakt for yderligere information
Mere information om deltagelse på den fælles Jammerbugt stand kan fås ved henvendelse til koordinator, Anitta Gøl, tlf.: 7257 8980 / aol@jammerbugt.dk

Hent folder om karrieremessen

Lige nu...

Virksomhedsguiden.dk er lanceret

NYT tilbud fra den kollektive trafik

Mangler du personale?

Tilbud fra Jobcenter Jammerbugt

Nyt tilbud til Jammerbugtens iværksættere

Virksomhedsportrætter

Kom tæt på erhvervslivet i Jammerbugten

NordVest Smart Production

Bliv klar til Industri 4,0

Se hvad vi kan gøre for dig

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Har du overvejet at tage en praktikant?