Din virksomhed - din vækst

Vækst Jammerbugt arbejder i perioden 1. oktober 2015 og frem til 1. oktober 2017 med projektet Din virksomhed - din vækst (1+1=5).

Projektet, der er støttet af Vækstforum Nordjylland, har sit udspring i Task Force Jammerbugt og omhandler særligt iværksættervirksomhedernes - men også andre mindre virksomheders - ansættelse af medarbejdere, eller måske nærmere mangel på samme.

Der er mange helt små virksomheder i Jammerbugt Kommune, og en stor del af dem har ikke ansatte. Det arbejder vi på at ændre gennem projektet. Projektet skal blandt andet afklare, om der er sammenfald mellem nogle af de barrierer der afholder virksomhederne fra ansættelser og hvilke barrierer der måtte have størst betydning, ligesom der sættes fokus på den enkelte virksomheds udviklingsmuligheder.

Første runde af udviklingsforløbet Din virksomhed – din vækst er nu afsluttet, og du kan høre om deltagernes erfaringer her

Nyt forløb i april / maj 2017 - nu åben for tilmelding!

Vi udbyder nu 3 helt nye kursusaftener for dig, der ønsker inspiration til daglig drift og udvikling i din virksomhed. Du kan deltage i én eller flere af aftenerne - mix det som du vil.

Du vil gennem tre kursusaftener blive mødt med aktuelle, informative og konkrete oplæg om daglig drift af din virksomhed, løsningsforslag til dagligdags problematikker og personlig kompetenceudvikling. Samtidig får du serveret nogle helt konkrete værktøjer, du kan gå direkte hjem og arbejde med i din virksomhed - dagen efter!

Hvor, hvornår og hvad får jeg (helt konkret) ud af det?

1. kursusaften  Tema: Salg & markedsføring samt ledelse - tilmeld dig her
Dato: Torsdag den 6. april
Sted: Kulturhuset Hune, Vesterhavsvej, 9492 Blokhus


2. kursusaften Tema: Ansættelse & rekruttering samt personligt salg
Dato: torsdag den 24. april
Sted: Hotel Klitrosen, Slettestrandvej 130, 9690 Fjerritslev


3. kursusaften Tema: Økonomi & finansiering samt online markedsføring og webshop
Dato: Tirsdag den 2. maj
Sted: Hotel Søparken, Søparken 1, 9440 Aabybro

Alle kursusdage finder sted i tidsrummet kl. 17.00-21.00

Din læring
Ved deltagelse i alle tre kursusaftener bliver du klædt rigtig godt på til at kunne drive din virksomhed OG så kommer du på forkant med mange af de konkrete områder og tematikker, man som nyopstartet (og igangværende!) støder på, når ens virksomhed skal både driftes og vækste. Vi kommer rundt om helt dagligsdags problematikker, som du uden tvivl allerede er stødt på eller vil støde på i fremtiden, herunder:

  • Hvem er mine kunder og hvordan finder jeg dem?
  • Hvordan markedsfører jeg mig lige præcist over for dem?

  • Hvordan får jeg lagt en online markedsføringsstrategi, og hvad nu hvis, jeg skal have lavet en webshop?
  • Hvordan skal jeg forholde mig, når jeg skal have ansat den første medarbejder?
  • Hvordan sælger jeg mine produkter, når "det med salg" er svært for mig?

  • Hvordan får jeg styr på finansiering og økonomien, og hvem kan hjælpe mig?


Disse og flere spørgsmål får du svar på, og vil efter endt kursusrække være godt klædt på til at udnytte din virksomheds fulde vækstpotentiale!

Skal jeg tilmelde mig alle tre kursusaftener?
Nej, det er ikke et krav. Du er velkommen til at tilmelde dig det eller de kursusaftener, du finder mest interessant, men for at få det bedst mulige udbytte af kurset opfordrer vi dig til at deltage i alle 3 kursusaftener.


Pris

Prisen pr. kursusaften 150,-
Kurset er incl. let forplejning.

For mere info og spørgsmål:
Projektleder Søren Andreasen
Tlf.: 72578982 / M: 41913982
Mail: sar@jammerbugt.dk

Kontakt for yderligere information om projektet

For yderligere information kontakt projektleder, Søren Andreasen. Kontaktoplysninger findes i boksene til højre.

Åbningstider

Man - Ons 8.00 - 15.30
Tors 8.00 - 17.00
Fre 8.00 - 13.00

Lør/søn/helligdage: Lukket

Iværksætteri

Konsulent

Søren Andreasen

Tlf.: 72 57 89 82
sar@jammerbugt.dk

Lige nu...

Årligt møde med finansielle rådgivere

Torsdag den 7. december

Rusland - et stort potentiale for dansk erhverv

5. december 15.00-17.00

Vækst Jammerbugt søger erhvervskonsulent

Iværksætteruge 46 i Jammerbugten

Millionbevilling til udvikling af produktionserhvervet i Jammerbugt Kommune

Mød Møllers Malerfirma

Årets Maler 2017

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Se hvad vi kan gøre for dig

Har du overvejet at tage en praktikant?