Din Virksomhed - Din Vækst

Efter to vellykkede forløb af Din Virksomhed - Din Vækst er vi nu klar med et nyt og topaktuelt tilbud til Jammerbugtens yngre virksomheder. Forretningsudvikling, ledelse og inspiration fra en af Danmarks mest populære serieiværksættere, Jonathan Løw er på programmet.

På baggrund af tilbagemeldinger fra de tidligere forløb har vi sammensat et kort og intensivt forløb, hvor aktiviteterne vil være centreret omkring de store linjer og hvor forretningsudvikling og ledelse vil være højt på dagsordenen – samtidig med at deltagernes egne virksomheder er i fokus.

Forløbet strækker sig over tre aftener i oktober.

1. aften  - 3. oktober 2017

Tema: Business Model Canvas
Business Model  Canvas er et spændende, simpelt og meget populært værktøj, som på en overskuelig måde gør det muligt at optegne en virksomheds forretningsmodel, og derefter drøfte konsekvenserne af forskellige ændringer i denne.

Modellen er udviklet af schweizeren Alexander Osterwalder, som selv i mange år har brugt modellen i forbindelse med sit konsulentarbejde for store internationale virksomheder.

Værktøjet er anvendeligt for såvel store igangværende virksomheder, som iværksættere, der er i opstarts- og udviklingsfasen.

Christoffer Baadsgaard fra Aalborg Universitet har stor erfaring i arbejdet med Business Model  Canvas. Christoffer vil denne aften levere en grundig og inspirerende præsentation af Business Model  Canvas, hvor store anerkendte virksomheders forretningsmodeller gennemgås.  

Herefter vil vi, med et par af jeres virksomheder som inspiration, vise hvordan man kan arbejde med værktøjet i mindre jammerbugtske virksomheder.

Tillader tiden det, vil vi endvidere arbejde i mindre grupper med jeres egne forretninger for herigennem at kortlægge egne forretningsmodeller.

 

2. aften– 5. oktober 2017

Tema: Innovation og disruption  - sådan skabes vækst på både den korte og den lange bane
Vi får besøg af den prisbelønnede serie-iværksætter Jonathan Løw, som selv har skabt flere vækstvirksomheder, samt skrevet bøger om innovation og forretningsudvikling.

Jonathan vil i sit foredrag give et indblik i, hvordan førende virksomhed evner at optimere sine eksisterende forretninger samtidig med, at nye og succesfulde forretningsmodeller udvikles og implementeres.

Du kan se frem til et inspirerende, handlingsorienteret og jordnært indlæg med efterfølgende mini-workshop.

Se mere om Jonathan Løw

3. aften  – 10. oktober 2017

Tema: Ledelse
Berit Møller fra UCN tager sit udgangspunkt i praksisnær ledelse og de udfordringer, man møder i dagligdagen i rollen som ejerledere. 

Herudover vil vi blandt andet drøfte:

Hvordan leder man i en tid med konstante forandringer og sætter man sit lederskab på spil ved at udvikle og implementere nye forretningsmodeller og nye roller.

Hvordan får man tid til traditionel ledelse, når man hele tiden skal være bevidst om sin virksomheds strategiske position.

Praktisk information

Forløbet strækker sig over 3 aftener i starten af oktober måned og vil finde sted i Jammerbugt Kommune, stedet er endnu ikke helt på plads.

Alle 3 aftener starter vi kl. 17 og slutter kl. 21, afbrudt af 1 times god middag og tid til at tale med de øvrige deltagere.

Pris

Prisen for hele forløbet er 750 kr.+ moms

Der er max 20 pladser på forløbet.   

Tilmelding

Senest 25. september via dette link: https://jammerbugt.nemtilmeld.dk/171/

Når I tilmelder jer, ser det af tekniske årsager ud til at forløbet varer fra den 3. til den 10 oktober.

For yderligere information kontakt projektleder Søren Andreasen. Se kontaktdata i boksene til højre på siden.

Åbningstider

Man - Ons 8.00 - 15.30
Tors 8.00 - 17.00
Fre 8.00 - 13.00

Lør/søn/helligdage: Lukket

Kontaktperson

Søren Andreasen
Erhvervskonsulent
sar@jammerbugt.dk
Tlf.: 72578982

Gå direkte til tilmelding

Tilmeld dig overbygningen her

Lad dig inspirere af forløb 1 og 2

Læs om de to første forløb

Lige nu...

Digital Vækst

3 spændende konferencedage

Millionbevilling til udvikling af produktionserhvervet i Jammerbugt Kommune

Mød Møllers Malerfirma

Årets Maler 2017

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Se hvad vi kan gøre for dig

Har du overvejet at tage en praktikant?