Husk den digitale postkasse

Lovpligtig digital postkasse til virksomheder og foreninger Senest 1. november 2013 skal alle med et CVR-nummer have oprettet en digital postkasse til sikker post fra det offentlige. Postkassen er gratis og kan oprettes på virk.dk/postkasse.

I postkassen vil virksomheder og foreninger fremover modtage meddelelser om fx støtte fra kommunen,sygedagpenge, straffeattester, indkaldelse til bilsyn og rykkere for årsregnskaber.Den digitale postkasse er et vigtigt skridt i retning af effektiv og billig kommunikation med det offentlige. I alt 670.000 virksomheder, foreninger m.fl. har et CVR-nummer, så det er et stort antal, der alle skal oprette en digital postkasse i den kommende tid. "Det er afgørende, at virksomheder og foreninger får oprettet deres digitale postkasse inden 1. november, så de ikke går glip af vigtig post fra det offentlige.

For at gøre det så nemt som muligt er vi klar med en selvhjælpsguide på nettet, øget telefonisk hotline samt personlig vejledning på 60 biblioteker for de meget it-svage," siger Betina Hagerup, direktør i Erhvervsstyrelsen.Postkassen til virksomheder og foreninger er en del af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, og postkassen kan spare skatteyderne for knap 400 millioner kroner om året. Den digitale postkasse får juridisk samme status som en fysisk postkasse. Det vil sige, at virksomheder er forpligtet til at orientere sig i de meddelelser, det offentlige sender digitalt, på lige fod med trykte breve.

Det tager et par uger at få en NemID medarbejdersignatur, som skal bruges at oprette postkassen. Virksomheder og foreninger opfordres derfor til at bestille signaturen nu, så postkassen kan være klar inden 1. november.Læs mere på virk.dk/postkasse.

Fakta om lovpligtig Digital Postkasse
Digital Post er postkassen, som det offentlige fremover vil bruge til at sende post.
Det er gratis at oprette en postkasse til Digital Post.
I den digitale postkasse kan virksomheder, foreninger m.v. selv vælge, hvordan posten skal håndteres. De kan udpege de medarbejdere, der skal have adgang til hvilken post. De kan angive en e-mailadresse og få besked, når der er ny post i postkassen.
1. november 2013 er det lovpligtigt for alle med et CVR-nummer at have en digital postkasse til Digital Post fra det offentlige.
I Danmark er der 670.000 virksomheder og foreninger med et CVR-nummer. Kun få har i forvejen en postkasse, der kan anvendes til sikker post fra det offentlige.
Postkassen leveres af e-Boks A/S. NemID medarbejdersignaturen leveres af Nets DanID.
Postkassen er et resultat af regeringens digitaliseringsstrategi. Udmøntningen af Digital Post til alle med et CVR-nummer er forankret hos Erhvervsstyrelsen.


1. november 2014 bliver det også lovpligtigt for alle borgere at have en digital postkasse.


Vejledning og support om lovpligtig Digital Postkasse
virk.dk/postkasse kan virksomheder, foreninger m.v. blive guidet igennem oprettelsen.

Her er der er udarbejdet en selvhjælpsguide med e-læringsfilm og vejledning.


Der er oprettet en fælles hotline med medarbejdere fra Nets DanID, e-Boks og Erhvervsstyrelsen på telefon 7080 8686. Hotline har åbent mandag-fredag kl. 9-18.


På 60 biblioteker over hele landet er der personlig vejledning til de, der har svært ved at bruge en computer. De skal sende en SMS med teksten "BIB" samt deres postnummer til SMS-nummer 1940. Så modtager de et telefonnummer til et bibliotek i nærheden.


Gode råd til virksomheder og foreninger
I skal bruge en NemID medarbejdersignatur til at oprette postkassen. Der er ventetid, så bestil den nu.
Opret postkassen i god tid, så I kender funktionerne, inden den bliver lovpligtig den 1. november 2013.
Udpeg en administrator, der opretter postkassen og uddeler brugerrettigheder.
Læs mere og bestil via virk.dk/postkasse

Kontakt

VÆKST Jammerbugt
Lundbakvej 5
9490 Pandrup
Tlf.: 72 57 89 80
vaekst@jammerbugt.dk

Lige nu...

Digital Vækst

3 spændende konferencedage

Millionbevilling til udvikling af produktionserhvervet i Jammerbugt Kommune

Mød Møllers Malerfirma

Årets Maler 2017

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Se hvad vi kan gøre for dig

Har du overvejet at tage en praktikant?