Erhvervschefen ønsker god sommer

Inden sommerferiestemningen breder sig er det på sin plads med en lille opdatering på nogle af de indsatser, som er prioriteret i vores handlingsplan 2017.

Millionbevilling til udvikling af produktionserhvervet i Jammerbugt Kommune
Ultimo juni udsendte vi pressemeddelelsen Millionbevilling til udvikling af produktionserhvervet i Jammerbugt Kommune” da Vækstforum Nordjylland og Regeringen har bevilget i alt 12 mio. kr. til projektet ”Nordvest Smart Production”, som er udviklet i samarbejde med Vesthimmerlands Kommune, Fonden Autonomous og Aalborg Universitet. Projektet skal rulles ud i 2. halvår af 2017 og 3 år frem, og det vil betyde, at vi kan tilbyde lokale virksomheder, sparring, samarbejde og forløb med førende specialister inden for produktion og teknologi.  

Midler til udvikling af destinationsudviklingsprojektet Blokhus-Løkken og Jammerbugtens campingsektor
På turismeområdet har Vækstforum Nordjylland og Center for Dansk Kyst og Naturturisme bevilget midler til Destinationsudviklingsprojektet Blokhus-Løkken, som skal videreudvikle dette område som en attraktiv feriedestination. Og tidligere på foråret fik vi tildelt midler til et projekt, der skal understøtte forretningsudviklingen i den nordjyske campingsektor. I den forbindelse skal det også nævnes, at Økonomiudvalget i Jammerbugt Kommune den 14. juni godkendte Erhvervs- og Turistrådets forslag til udmøntning af "By The Bay", hvori begge projekter indgår. Så det økonomiske grundlag for begge turismeprojekter er nu helt på plads.

Pandrup Industriby i spændende udvikling
Jeg vil også nævne, at vi er kommet godt fra land med initiativet vedr. Pandrup Industriby, hvor der er etableret en arbejdsgruppe, der pt. er ved at planlægge en række aktiviteter, der kommer til at pågå i efteråret 2017. De konkrete aktiviteter, der igangsættes vedrører netværksaktiviteter for virksomhederne i området, ”særlige tilbud for iværksættere/nye virksomheder”, promovering af erhvervsområdet og deltagelse i messer m.v.

Detailbutikkerne i Jammerbugten bakker op omkring nye fælles gavekort
Slutteligt vil jeg nævne, at der i forhold til satsningen på detailområdet bl.a. arbejdes med et nyt fælles initiativ, ”Jammerbugt gavekortet”. Handelsstandsforeningerne bakker op omkring initiativet, og det er ambitionen, at gavekortet skal være klar til julehandlen 2017.

Med det vil jeg ønske jer alle en rigtig god sommer.

Anders Stryhn
Erhvervschef, Jammerbugt Kommune

Lige nu...

Iværksættercafé 29. august

Erhvervschefen ønsker god sommer

Millionbevilling til udvikling af produktionserhvervet i Jammerbugt Kommune

Mød Møllers Malerfirma

Årets Maler 2017

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Se hvad vi kan gøre for dig

Har du overvejet at tage en praktikant?