Fjerritslev Handelsgymnasium sætter iværksætteri på skemaet.

I forbindelse med uge 46, som er den landsdækkende iværksætteruge, hvor meget fokus landet over rettes mod iværksætteri, har Fjerritslev Handelsgymnasium, i samarbejde med Jobcenter Jammerbugt og Vækst Jammerbugt, valgt at tage handsken op.

”Der kommer simpelthen iværksætteri på skemaet for alle vores HHX-klasser i de fag, hvor vi kan finde en relevans i løbet af ugen”, siger Trine Henriksen fra Fjerritslev Handelsgymnasium.

Som startskud til denne lidt anderledes uge på gymnasiet, præsenteres eleverne mandag formiddag for et oplæg omkring iværksætteri, ligesom kvinden bag webshoppen clairesofie.dk, Simone Muss, vil inspirere eleverne med sin iværksætterhistorie og de erfaringer, hun har gjort sig fra den spæde start og frem til i dag.

Samtidig vil Jammerbugt Kommunes socialøkonomiske konsulent, Peter Mortensen, fortælle om socialt iværksætteri og opstart af socialøkonomiske virksomheder.

Vi har i Jammerbugt Kommune seks socialøkonomiske virksomheder. De gør et godt stykke arbejde, og er med til at holde liv i kommunens landsbyer, bl.a. via landsbyserviceordninger og de to socialøkonomiske købmandsbutikker i Hjortdal og Bonderup. Samtidig skaber virksomhederne arbejdspladser for udsatte, så på den måde løfter virksomhederne et samfundsansvar”, siger Peter Mortensen.

Det er et super godt og vigtigt initiativ vi her får taget i samarbejde”, siger Søren Andreasen, Vækst Jammerbugt. ”Iværksætteri på skoleskemaet er vejen frem, når vi ønsker at sikre en fremtidig tilgang af dygtige og motiverede iværksættere, til at fastholde den højere aktivitet vi ser i øjeblikket”. ”I øvrigt en aktivitet, som netop har placeret os som Nordjyllands førende iværksætterkommune, målt på antal nye CVR numre i forhold til kommunernes indbyggertal”.

Torsdag vender repræsentanterne for det lokale erhvervsfremmesystem, Peter Mortensen og Søren Andreasen så tilbage til Fjerritslev Handelsgymnasium, nu sekunderet af revisor Dan Hinnerup fra Brandt Revision i Fjerritslev, som ser det som en vigtig opgave for de private rådgivere at støtte op om de initiativer, der tages på iværksætterområdet. Her er formålet dels at give eleverne, som i løbet af ugen har arbejdet med forretningsplaner, mulighed for at få kyndig sparring på disse, og dels af åbne dørene for den brede offentlighed i form af en iværksættercafé fra kl. 14.00 til 16.00, hvor alle er velkomne til at få råd og vejledning på nye forretningsideer og en snak om mulighederne for hjælp fremadrettet.

Yderligere oplysninger
Erhvervschef Anders Daugberg Stryhn, Tlf. 41913981

Lige nu...

Årligt møde med finansielle rådgivere

Torsdag den 7. december

Rusland - et stort potentiale for dansk erhverv

5. december 15.00-17.00

Vækst Jammerbugt søger erhvervskonsulent

Iværksætteruge 46 i Jammerbugten

Millionbevilling til udvikling af produktionserhvervet i Jammerbugt Kommune

Mød Møllers Malerfirma

Årets Maler 2017

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Se hvad vi kan gøre for dig

Har du overvejet at tage en praktikant?