Klar til at søge Højteknologifonden?

Højteknologifonden investerer i de mest ambitiøse forskningssamarbejder, hvor målet er at skabe ny banebrydende teknologi med store kommercielle potentialer. I regeringens finanslovsudspil for 2014 har Højteknologifonden 400 millioner kroner til risikovillige investeringer. Det aktuelle materiale ligger klar på hjemmesiden. Det er muligt at søge:

Højteknologiske projekter: 2,5-15 mio. kr.

Højteknologiske platforme: 15-75 mio. kr.

Frist for interessetilkendegivelser er den 22. januar 2014 kl. 12:00.

Højteknologifonden tilstræber en hurtig og effektiv søgeproces. Kontakt gerne sekretariatet på tlf. 33 63 72 80 eller info@hoejteknologifonden.dk

Om Højteknologifonden: Fokus er på at give virksomheder og universiteter den bedst mulige ramme for at samarbejde effektivt og holde fokus på resultater. Harvard Business School har i en forskningsartikel undersøgt de mindre virksomheder i Højteknologifondens portefølje. Analysen viser, at mindre virksomheder i Fondens portefølje generelt skaber sig en stærkere forskningsmæssig position og flerdobler antallet af nye patenter. Dertil kommer en positiv jobskabelse og mindre risiko for konkurs (Harvard Business School, 2013). På forskningssiden har Højteknologifondens projekter og platforme rundet 1300 peer-reviewed publikationer.

Danmarks Innovationsfond: Den 3. oktober 2013 indgik alle folketingets partier en aftale om at oprette Danmarks Innovationsfond, som samler Det Strategiske Forskningsråd, Rådet for Teknologi og Innovation og Højteknologifonden. Højteknologifonden glæder sig til at deltage i opbygningen af Danmarks Innovationsfond. I aftalen står, at Fonden skal etableres som et uafhængigt organ inden for den statslige forvaltning i stil med Højteknologifonden og betjenes af et selvstændigt og uafhængigt sekretariat. Aftalen skal nu til behandling i Folketinget og har ikke konsekvenser for denne ansøgningsrunde.
Hvis man fremadrettet ønsker at få relevant information automatisk, er det muligt at tilmelde sig Højteknologifondens nyhedsbrev.

Lige nu...

Iværksættercafé 29. august

Erhvervschefen ønsker god sommer

Millionbevilling til udvikling af produktionserhvervet i Jammerbugt Kommune

Mød Møllers Malerfirma

Årets Maler 2017

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Se hvad vi kan gøre for dig

Har du overvejet at tage en praktikant?