Lån City Konsulenten

I Jammerbugt kommune har man i samarbejde med handelsstandsforeningerne i Pandrup, Aabybro, Brovst og Fjerritslev ansat en city konsulent til at sparre, hjælpe og udvikle inden for detail.

Indtil videre har det mest synlige bevis for samarbejdet været Jammerbugt Gavekortet, som er en stor succes i alle de involverede byer. City konsulent, Anni Fosgrau, er dog involveret i mange andre opgaver.

Noget at det, som jeg virkelig brænder for, er at komme rundt i byerne og have en faglig sparring med de butiksansatte, udtaler Anni Fosgrau. Af den grund har hun udarbejdet et koncept, som i overskriftsform hedder ”Lån City Konsulenten”, hvor hun tilbyder at hjælpe butikkerne med at reflektere over egen praksis.

I en travl hverdag i butikken kan det være svært at gå fra drift til refleksion og dermed er faldgruben, at man blot agerer, som man plejer. ”Lån City Konsulenten” har til formål at skabe dialog og få rystet op i den viden, som butikkerne sandsynligvis allerede har, men ofte ikke er opmærksomme på i deres daglige arbejde. Ligeledes kan konceptet bidrage med nye værktøjer og en opdatering på tendenser.

Konceptet udrulles både på gulvet i den enkelte forretning eller via oplæg til medlemsmøderne i handelsstandsforeningerne.

Eksempelvis er der netop blevet afholdt et morgenmøde i Brovst Handelsstandsforening, hvor fokus var på det personlige salg. Her var fokusområdet at blive mere bevidst om tilgangen til salgsteknikker i dagligdagen og dermed gå fra autopilot til mere leg på gulvet, for dermed at skabe yderligere relationer og oplevelser for kunderne. En af deltagerne var Jens Christian Nielsen fra Hr. Nielsen Specialiteter, som udtaler, at han har fået endnu større fokus på salgets faser og efterfølgende kan se ideen i at låne city konsulenten til individuel sparring i butikken.

Tidligere på foråret var city konsulenten på besøg i Fjerritslev, hvor fokusset var på adfærdsprofiler, og hvordan denne viden kan bruges i forhold til kollegaer, kundetyper og målrettet kommunikation/salg. Tina Karstenskjold Nielsen fra Fjerritslev Tryk siger med et smil i øjet, at det har sat mange tanker i gang, som blandt andet drøftes flittigt i frokostpausen.

 

 

Lige nu...

Mød dine kommende medarbejdere på Jammerbugt Arbejdskraftmesse 14. marts

Afholdes 14. marts 2019

Mød Tom Jakobsen A/S

Virksomhedsportrætter

Kom tæt på erhvervslivet i Jammerbugten

Arrangementer 2018

Kommende arrangementer 2. halvår 2018

Mød 2M Ståldesign

10 år med succes!

Mød LBS Staal

Nystartet Pandrup-virksomhed med stor succes!

NordVest Smart Production

Bliv klar til Industri 4,0

Se hvad vi kan gøre for dig

Millionbevilling til udvikling af produktionserhvervet i Jammerbugt Kommune

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Har du overvejet at tage en praktikant?