Mød 2M Ståldesign - 10 år med succes

Tegnestue og 2- og 3D-virksomheden 2M Ståldesign har til huse i Biersted, hvor de beskæftiger sig med tegnearbejde inden for konstruktioner i stål, aluminium og plast, både til fremstilling af prototyper og til industriel produktion – til lands og til vands. Virksomheden udfører opgaver for kunderne hos kunden selv eller i virksomhedens egen tegnestue og håndterer alt lige fra skitser til produktionsklare 2D og 3D tegninger.

Virksomheden startede op som enkeltmandsvirksomhed i sommeren 2008. I begyndelsen var det udelukkende ejeren Michael Feifer Møller, der grundlagde byggestenene til den nu efterhånden solide virksomhed. ”Jeg har altid godt kunne lide tanken om at skabe noget fra bunden, og har altid været en mand med megen drivkraft. Der gik derfor ikke lang tid fra idé til handling, før jeg startede 2M Ståldesign op hjemme i garagen i Biersted. At det nu er blevet til 10 ansatte og kontorbygning på stadig den samme adresse, havde jeg dog aldrig i tankerne”, udtaler Michael Møller.

 

Hårdt slid
Efter blot 1 år kom den første medarbejder til, og der har igennem de 10 år blevet åbnet op for mange nye ideer og tiltag. ”Som iværksætter skal man være innovativ og satse engang imellem - ellers står man bare stille”, siger Michael Møller og fortsætter ”Jeg har selvfølgelig haft mine op- og nedture, og det at være selvstændig er hårdt slid. Det er virkelig ikke noget man kommer sovende til. Men jeg er stolt af det, jeg har skabt i dag, og er beviset på, at man sagtens kan drive en sund forretning selvom man bor i det nogle kalder ”vandkants Danmark”, siger Michael med stolthed i stemmen. Det hårde slid er igennem årene blevet præmieret med ikke mindre end to gazelle kåringer og en semifinaleplads i Region Nordjyllands innovationskonkurrence Tag Fat.

 

Gode samarbejdspartnere
Michael er bevidst om, at det på succesens vej handler om, at skabe de bedste muligheder for én selv, men at det også har stor betydning, at have gode folk omkring sig. Både hvad angår medarbejdere og samarbejdspartnere. ”mit gode samarbejde med Vækst Jammerbugt og Jammerbugt Kommune, som er god til at støtte og rådgive, har været en god ting for mig. Vi har her fået megen sparring om finansierings- og tilskudsmuligheder, LAG, eksport muligheder og temamøder osv. gennem årene for bare for at nævne lidt.

 

Nogle af de faste kunder 2M Ståldesign kan bryste sig med er; Tican, Marel, Carsoe og Bladt Industries. ”Vi er trods alt en forholdsvis lille virksomhed godt plantet i den nordjyske muld. Vi er derfor meget omstillingsparate og vægter kvalitet og pålidelighed meget højt”, siger Michael.

 

Den 1. juli 2018 er det 10 år siden 2M Ståldesign kom til verden, og det skal selvfølgelig fejres. Virksomheden slår derfor haveteltet op torsdag den 28. juni, og byder velkommen til forretningsforbindelser, samarbejdspartnere og venner af huset til fejring af 10 års jubilæet. Du kan hente invitationen her.

 

 

Lige nu...

Mød dine kommende medarbejdere på Jammerbugt Arbejdskraftmesse 14. marts

Afholdes 14. marts 2019

Mød Tom Jakobsen A/S

Virksomhedsportrætter

Kom tæt på erhvervslivet i Jammerbugten

Arrangementer 2018

Kommende arrangementer 2. halvår 2018

Mød 2M Ståldesign

10 år med succes!

Mød LBS Staal

Nystartet Pandrup-virksomhed med stor succes!

NordVest Smart Production

Bliv klar til Industri 4,0

Se hvad vi kan gøre for dig

Millionbevilling til udvikling af produktionserhvervet i Jammerbugt Kommune

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Har du overvejet at tage en praktikant?