Ny Erhvervs- og Iværksætterkonsulent hos VÆKST Jammerbugt

Pressemeddelelse

16. januar 2014


Med det nye år har VÆKST Jammerbugt hilst en ny Erhvervs- og Iværksætterkonsulent velkommen i organisationen.

Søren Andreasen, som senest har været projektleder på vækst iværksætterprogrammet hos Væksthus Nordjylland, er netop startet hos VÆKST Jammerbugt, hvor en af hans funktioner blandt andet bliver at rådgive kommunens mange iværksættere og hjælpe dem videre i deres ønske om at etablere egen virksomhed. Og Søren Andreasen ser frem til at støtte op om Jammerbugtens iværksætterkultur:

"Jeg ved, at der i Jammerbugt Kommune er en stærk iværksætterånd blandt borgerne og en lige så stor vilje hos Jammerbugt Kommune til at bakke op om iværksætternes lyst til at etablere egen virksomhed. Det er ikke uden grund, at Jammerbugten er en af de førende iværksætterkommuner i Nordjylland, og det er en position som vi skal arbejde for at fastholde. Dels ved fortsat at tilbyde den traditionelle iværksætterrådgivning gennem Nordjysk Iværksætter Netværk, og dels ved at arbejde med udvikling og realisering af nye tiltag på iværksætterområdet. Det kan synes at være et stort spring at blive selvstændig, så jeg kan kun opfordre borgere med en iværksætterdrøm til at henvende sig hos VÆKST Jammerbugt og få en god og uforpligtende snak omkring det videre forløb".

Udover at have fokus på iværksætteri vil VÆKST Jammerbugts nye Erhvervs- og Iværksætterkonsulent komme til at arbejde med servicering af etablerede virksomheder i et tæt samarbejde med Erhvervskonsulent Søren Westergaard.

Erhvervs- og Turistchef hos VÆKST Jammerbugt, René Zeeberg, er glad for at kunne byde Søren velkommen på holdet:
"Med Søren på vores team har vi fået en kollega, som med det samme kan træde til i rådgivningen af kommunens mange iværksættere, og samtidig bidrager han med nye konkrete kompetencer inden for blandt andet vækst iværksætteri, som fremadrettet vil blive et stadig vigtigere fokusområde. Søren har desuden i forvejen et fint kendskab til VÆKST Jammerbugt og kommunens erhvervsstruktur, da han i sidste halvdel af 2013 fungerede som vores faste konsulent fra Væksthus Nordjylland".

Søren Andreasen erstatter Knud Christensen, der efter syv år som iværksætterrådgiver hos Erhvervscenter Jammerbugt/VÆKST Jammerbugt, valgte at gå på pension med udgangen af 2013.

For yderligere oplysninger:

Erhvervs- og Iværksætterkonsulent Søren Andreasen, 7257 8982 / sar@jammerbugt.dk

Erhvervs- og Turistchef René Zeeberg, 4191 3981 / rze@jammerbugt.dk

 

Søren Andreasen

Erhvervs- og Iværksætterkonsulent
Tlf. 72 57 89 82
sar@jammerbugt.dk

Lige nu...

Årligt møde med finansielle rådgivere

Torsdag den 7. december

Rusland - et stort potentiale for dansk erhverv

5. december 15.00-17.00

Vækst Jammerbugt søger erhvervskonsulent

Iværksætteruge 46 i Jammerbugten

Millionbevilling til udvikling af produktionserhvervet i Jammerbugt Kommune

Mød Møllers Malerfirma

Årets Maler 2017

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Se hvad vi kan gøre for dig

Har du overvejet at tage en praktikant?