Ny citykonsulent på plads

Det bliver Anni Fosgrau, der tiltræder den nyoprettede stilling som city-konsulent i Jammerbugt Kommune. Anni er 41 år og kommer fra en stilling som konsulent, underviser og kædeansvarlig inden for detail ved Aalborg Handelsskole.

Anni Fosgrau ser frem til de nye udfordringer:

 

- Det er et rigtigt spændende initiativ, som de lokale handelsstandsforeninger og Jammerbugt Kommune har taget ved at etablere en ny funktion som city-konsulent. Det viser, at der er både vilje og mod til at gøre en indsats for at styrke detailhandlen i kommunen, og det er den væsentligste forudsætning, hvis man vil skabe udvikling. Jeg ser meget frem til at blive en del af initiativet, og i samarbejde med de lokale virksomheder, handelsstandsforeningerne og mine kommende kolleger i Vækst Jammerbugt bidrage til at skabe udvikling inden for detailhandlen.

 

Anders Stryhn, chef for Vækst Jammerbugt glæder sig til samarbejdet:

 

-    Vi får i Anni en profil, der har masser af erfaring fra detailbranchen og som fra Aalborg Handelsskole har en stor viden omkring nye tendenser og trends inden for branchen. Og samtidig har Anni en energi og et drive, som utvivlsomt bliver et stort aktiv for virksomheder og samarbejdspartnere.   

 

Det var et enigt ansættelsesudvalg bestående af repræsentanter fra handelsstandsforeningerne i Brovst, Fjerritslev, Pandrup og Aabybro samt Vækst Jammerbugt, der har valgt Anni Fosgrau blandt et felt på 43 ansøgere. Anni tiltræder stillinger 1. april 2017.   

 

 

Lige nu...

Digital Vækst

3 spændende konferencedage

Millionbevilling til udvikling af produktionserhvervet i Jammerbugt Kommune

Mød Møllers Malerfirma

Årets Maler 2017

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Se hvad vi kan gøre for dig

Har du overvejet at tage en praktikant?