Samarbejde på tværs af butikker og byerne i Jammerbugt

Butikkerne i Jammerbugt Kommunes fire hovedbyer er blevet meget bedre til at arbejde sammen.

Det er sket som resultat af et længere udviklings- og netværksforløb under Vækst Jammerbugt, hvor øget salg, bedre netværk, ledersparring, selvindsigt og større arbejdsglæde har været kodeordene. Målet er at styrke det lokale handelsliv, så hverken internet eller storcentre løber med alle kunderne.

- Der er ingen tvivl om, at det er vigtigt at synliggøre det lokale. Desuden er det også vigtigt, at der kommer fælles fodslaw mellem butikkerne i Jammerbugt, siger Flemming Jensen, der er erhvervskonsulent hos Vækst Jammerbugt.

- Tidligere har det været meget ”dem” og ”os”. Man så nærmest hinanden som konkurrenter, men efter dette forløb, er det blevet meget mere dialogbaseret, og dermed er der opstået et større samarbejde på tværs af byerne, siger Merethe Carlsen fra Cosmeca i Brovst om forløbet, som netop er afsluttet.

Det er netop samarbejde på tværs, der har været det helt centrale. Det giver forståelse og dermed en bedre synergi-effekt med nabobutikkerne og nabobyerne. Det har dog ikke kun handlet om forståelse mellem butikker og byer. Det har også handlet om intern forståelse blandt butikkens ansatte og ledere.

For at få hjælp til den del af arbejdet, er deltagerne blevet introduceret for DISC-modellen, der med enkle begreber hjælper med at fremme kommunikation, motivation, samarbejde og ledelse.

- Det har jeg altså fået virkelig meget ud af, for man får en helt anden forståelse for andre mennesker, når man bruger den model, siger Klaus Simonsen fra Bog & Idé i Aabybro.

Udvikling- og netværksforløbet er kommet i stand via Jammerbugt Kommunes Centerbygruppe, Vækst Jammerbugt og de fire centerbyer Pandrup, Aabybro, Brovst og Fjerritslev.

Forløbet har strakt sig over fire gange af fire timers varighed, og der har været forskellige inspirationskilder ind over. Blandt andre en superligatræner, en erhvervsforsker samt en ekspert i netværk fra Retail Consulting Company, der også er det konsulentfirma, der har stået for afviklingen af kursusforløbet.

I alt har der deltaget 86 fordelt på ledere og ansatte fra mange af kommunens butikker.

Tekst og foto: Pernille K. Damsgaard

Lige nu...

Digital Vækst

3 spændende konferencedage

Millionbevilling til udvikling af produktionserhvervet i Jammerbugt Kommune

Mød Møllers Malerfirma

Årets Maler 2017

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Se hvad vi kan gøre for dig

Har du overvejet at tage en praktikant?