Turisterne strømmer til feriehusene i Jammerbugten

Seneste overnatningstal viser nemlig en positiv tilvækst på 28.000 flere overnattende gæster i Jammerbugtens feriehuse

En fremgang på 4% i forhold til 2014.

Tallene for de danske feriehuse 2015 stammer fra seneste rapport offentliggjort af Danmarks statistik. Rapporten viser også, at det er tyskerne, der repræsenterer den største andel af overnatningerne, men fremgangen skyldes primært danskere og nordmænd, der har prioriteret at bo i et feriehus ved kysten i Jammerbugten.

Totalt set for alle brancher i Jammerbugten (hotel, camping, feriecentre, vandrehjem og lystbådehavne) ender overnatningstallene incl. feriehuse dermed på ca. 1.522.000, hvilket er en fremgang på ca. 14.000 overnatninger i forhold til 2014 (1.508.000).

 

 

Fakta:

Overnatninger i udvalgte nordjyske kommuner 2015

                            Frederikshavn Kommune    Jammerbugt Kommune     Hjørring Kommune     Aalborg Kommune

Excl. feriehuse                 1.010.340                        776.985                            706.202                        745.492

Feriehuse                           360.746                        744.610                            751.862                        218.605                                                                                                                            

Total                                1.371.086                    1.521.595                           1.458.064                       964.097

 

 

Borgmester Mogens Gade er meget positiv overfor nyheden og glæder sig over at Jammerbugt kommune fortsat er Nordjyllands største turistkommune målt på overnatninger. "Jeg glæder mig over, at vores fælles bestræbelser mellem Vækst Jammerbugt og erhvervet giver gevinst i forhold til arbejdspladser, bundlinje og dermed lokal samfundsøkonomi. Vi skal fortsætte arbejdet. Der er endnu et stort potentiale for et vigtigt erhverv i Jammerbugt Kommune".

 

Også Berit Bøjstrup, der er formand for Erhvervsforeningen i Blokhus og daglig leder hos Novasol/Dansommer i Blokhus, er rigtig glad for den gode nyhed. "Og væksten gør sig også gældende for i år. Feriehusene i Blokhus er f.eks. allerede 11% bedre udlejet end på samme tidspunkt sidste år.

Men det giver os også udfordringer, siger Berit Bøjstrup. Der er faktisk ikke huse nok til udlejning for at efterkomme den voksende efterspørgsel".


I brancheforeningen vurderes det, at der totalt i Danmark mangler 2500 huse i uge 29-33. "Derfor har vi lokalt taget initiativ til stiftelse af Nordjyllands feriehusudlejeres netværk (NFN), hvor 12 udbydere står sammen om at få flere huse til udlejning. En øget udlejningsmasse betyder en øget gæstetilstrømning og dermed også en positiv synergi til det omkringliggende erhverv, så det er ret vigtig for os, at der kommer flere huse", siger Berit Bøjstrup

"Hos Novasol har vi desuden taget initiativ til, at feriehusejerne ikke er forpligtet til 7 ugers udlejning. Det er nu muligt at udleje for blot 3-4 uger. Det kan forhåbentlig motivere nogle af husejerne til udlejning".

 

Hos Turist- og Erhvervschef Anders Stryhn er der også glæde at spore over de seneste turismetal. "Vi arbejder hele tiden målrettet for at udvide sæsonen og udvikle vores kystferieprodukt. I samarbejde med erhvervet arbejder vi f.eks. på at skabe spændende events, og hele outdoor temaet skal også være med til at understøtte og videreudvikle det eksisterende turismeprodukt. Alt sammen noget, der skal bidrage til yderligere vækst i turismen i Jammerbugt kommune"

Lige nu...

Digital Vækst

3 spændende konferencedage

Millionbevilling til udvikling af produktionserhvervet i Jammerbugt Kommune

Mød Møllers Malerfirma

Årets Maler 2017

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Se hvad vi kan gøre for dig

Har du overvejet at tage en praktikant?