"Vækst i din butik" tiltrak over 100 forretningdrivende

Tirsdag den 26. januar var der kick-off til kompetenceforløbet for centerbyerne i Jammerbugt Kommune - mere end 100 forretningsdrivende fra de fire centerbyer, Brovst, Fjerritslev, Pandrup og Aabybro mødte op.

De fire centerbyer i Jammerbugt Kommune i tæt samarbejde med Vækst Jammerbugt og RCC gennemførte tirsdag den 26. januar kick-off mødet, som angiver startskuddet for kompetenceforløbet "Vækst i din butik", som er særligt tilrettelagt handels- og detailbranchen i Jammerbugten.

Både indehavere og ansatte var inviteret til at være med, og den invitation tog de godt imod!

Temaer som øget salg, professionel ledersparring, større arbejdsglæde og slutteligt, men bestemt ikke mindst bedre bundlinje var nogle af temaerne, der var på programmet, og det tiltrak de mange forretningsdrivende.

Flere oplægsholdere inspirerede
Borgmester Mogens Gade bød velkommen og blev efterfuldt af superligatræneren Jonas Dal (tidl. Hobro, nuværende Esbjerg træner), som på levende og troværdig vis fortalte om, hvor langt man kan komme med sammenhold og teamspirit i form af eventyret om Hobro Superligaholds forvandling fra ukendt til at være på alles læber.

Erhvervsforsker Reimer Ivang fra AAU fokuserede på udfordringer og muligheder i detailbranchen i dag, og Mikkel Pii fra Retail Consulting Company (RCC) sluttede dagen af med at orientere om det kommende kompetenceforløb.

Næste skridt er kompetenceforløbet, som finder sted i foråret 2016.

Har du spørgsmål til arrangementet eller interesse i at deltage i kompetenceforløbet, er du velkommen til at kontakte Vækst Jammerbugt, erhvervskonsulent Flemming Jensen, flj@jammerbugt.dk eller tlf.: 7257 8971 

Lige nu...

Digital Vækst

3 spændende konferencedage

Millionbevilling til udvikling af produktionserhvervet i Jammerbugt Kommune

Mød Møllers Malerfirma

Årets Maler 2017

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Se hvad vi kan gøre for dig

Har du overvejet at tage en praktikant?