Vinorage er Årets Iværksætter 2018

Stort tillykke til Vinorage og brødrene Rasmus og René Glindvad Kristensen som har modtaget Årets Iværksætterpris 2018 - Flot! Med i feltet var også SEP NORD, Nordjysk Trofæmontering og Børnenes Univers -Vuggestue og naturbørnehave.

Nordjyske Medier var på pletten - læs hele historien her ↓

Vinkælder-drenge løb med erhvervspris

Brødrene Glinvad fra Tranum hentede hæder som Årets Iværksætter 2018 ved erhvervsarrangement i Skovsgaard.

SKOVSGÅRD/TRANUM: Det blev virksomheden Vinorage, der hører hjemme i Tranum, som løb med prisen som ”Årets Iværksætter 2018” i Jammerbugt Kommune.

Kåringen blev foretaget sent tirsdag aften ved et arrangement på Skovsgård Hotel. Erhvervsforeningen Jammerbugt og Vækst Jammerbugt stod bag.

Vinorage er etableret af brødrene Rene og Rasmus Glindvad, og firmaet udvikler og producerer eksklusive vinkældre til private hjem.

Rosende ord fra formand

Godt 100 erhvervsfolk var mødt op på Skovsgård Hotel til prisoverrækkelsen - og på vej mod selve afsløringen af årets iværksætter sagde Brian Bertelsen, formand for Erhvervsforeningen Jammerbugt, i sin tale:

- Der er tale om en virksomhed, der er en god repræsentant for iværksætterlyst. Der med succes har vist vilje og evne til at udvikle sin virksomhed, og har formået at udnytte det potentiale, der ligger i markedet. Iværksætteren er inde i en rigtig god udvikling, både målt på omsætning, indtjening og øvrige generelle resultater. Nøgletal og væsentlige parametre er stigende. Det væsentlige fokus på udvikling overskygger ikke hensynet til at drive en fornuftig forretning, tingene skal ikke gå hurtigere end at kvaliteten og de fantastiske løsninger følger trop, lød det fra Brian Bertelsen, der fortsatte:

- Første regnskabsår viste en flot positiv drift og et pænt økonomisk resultat. Indeværende regnskabsår 2018 ser ud til at kunne overgå. Der er tale om en iværksætter, der fremstår som rollemodel for andre.

Overfor NORDJYSKE udbygger Brian Bertelsen sine ord om Vinorage:

- De har indenfor ganske få år med relativt stor succes formået at etablere sig som virksomhed og udvikle et high-end-produkt. Vinorage er et godt eksempel på sådan nogle, der starter i et garagelignende setup - og så formår at skalere virksomheden op - og det synes vi er interessant. Faktisk mener vi også, at der er et potentiale for en væsentlig eksport, siger Brian Bertelsen.

Med hæderen fulgte et diplom og 5000 kroner.

Også Nordjysk Trofæmontering, S.E.P Nord og Børnenes Univers var nomineret til prisen som årets iværksætter - de to sidstnævnte i øvrigt for andet år i træk.

 

 

Lige nu...

Mød dine kommende medarbejdere på Jammerbugt Arbejdskraftmesse 14. marts

Afholdes 14. marts 2019

Nyt tilbud til Jammerbugtens iværksættere

Mød Tom Jakobsen A/S

Virksomhedsportrætter

Kom tæt på erhvervslivet i Jammerbugten

NordVest Smart Production

Bliv klar til Industri 4,0

Se hvad vi kan gøre for dig

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Har du overvejet at tage en praktikant?